På ruten kan I være heldige at blive budt på lidt forplejning: Vi bager pandekager over bål i Aakjærskolens skolegård og laver spejderburgere i Skive Anlæg. Du kan lave snobrød sammen med spejderne på plænen ved Skive Kirke, og Skive Garden og Veteranerne byder på kage ved henholdsvis Frederiksdal Allé og på Rådhustorvet.
Du er naturligvis også meget velkommen til selv at medbringe mad, snacks og drikkevarer på turen.