En rute fyldt med oplevelser
På Børnekulturnatten slukker vi lyset i Skive midtby og byder på masser af spændende aktiviteter og overraskelser. Torve og pladser, gader og stræder er i spil - fra Ungdomsskolen til Skive Kirker, torve og gader i midtbyen, Skive Bibliotek, Drivhuset, Skive Theater, bunkeren, Skive Anlæg, Børnenes Paradis og Skive Museum.
Børnekulturnatten er især for 5-12 årige børn og deres familier, men alle er velkommen. Her er aktiviteter for de fleste, og alle oplevelser er gratis.
Nogle aktiviteter kan være lidt uhyggelige for de mindste, så det er altid godt at følges med en voksen.
Vi ses til en spændende aften - hvis I tør !
PS: Bogbussen og posten leverer foldere om Børnekulturnatten til alle Skive Kommunes skoler og børnehaver før efterårsferien.