Plaster, bandager, førstehjælp - og en flot vogn, du gerne må kigge forbi. Kom og mød samaritterne på Posthustorvet.

Røde Kors har over 600 frivillige samaritter. På Børnekulturnatten kan du møde nogle af dem, når de kommer forbi Posthustorvet med alt deres grej og er klar med plaster og en god snak. Du behøver ikke at være såret, for at kigge forbi. Nysgerrighed er rigeligt :) Røde Kors' samaritter udfører tilsammen langt omkring 25.000 behandlinger om året, og de frivillige er uddannede i at yde den bedste førstehjælp.